La Vida Verde

Byg en tilbygning til huset

byg til

En tilbygning er, som ordet forklarer godt i sig selv, en bygning, man bygger til huset. Det er altså ikke en bygning for sig selv, men en udvidelse af selve huset. Der kan være mange grunde til, at man ønsker en tilbygning til sit hus. En af grundene til at få bygget en tilbygning er familieforøgelse. Det kan være, at familien ikke ønsker at flytte fra deres nuværende hus, men simpelthen bare ikke har plads til et ekstra familiemedlem inde i huset. Derfor kan det være godt at bygge et ekstra værelse til huset, på denne måde skal man ikke af med sit hus, og der er plads til alle. Det kan også blot være fordi, man har pladsmangel, at man f.eks. har brug for et ekstra rum til opbevaring, en spisestue eller et arbejdsrum. En tilbygning kan f.eks. også være mange forskellige rum. Det kan være, du i forvejen har et hus med stue, køkken, badeværelse og to værelser. Hvis man så har brug for langt mere plads, kan man bygge tilbygningen, så der kan komme to ekstra værelser og et badeværelse.

Det kan betale sig at lave en tilbygning

Nogle gange er der simpelthen ikke nok plads i det nuværende hus, man har. Det er enormt dyrt at skulle ud og købe et nyt og større hus, og i dette tilfælde kan en tilbygning være en god idé. På denne måde behøver man altså ikke sælge sit nuværende hus og derfor købe et nyt.

Det kan dog også være en større udgift at tilbygge noget til en allerede eksisterende bygning. Noget af det, der er dyrest at få bygget, er køkken og badeværelse. Netop køkkenet og badeværelset er dyrere, fordi der er mange vand-, varme- og elinstallationer, der skal fungere. Herudover skal der også nye køkkenelementer, som f.eks. køleskab, komfur, ovn, osv. Badeværelset er også en stor udgift i forhold til vandinstallationerne i toilet, bruser og håndvask. Mange badeværelser får også installeret gulvvarme, der også er en større udgift.

Der er dog også mange udgifter, hvis man skal sælge sit gamle hus og købe et nyt. Det kan faktisk komme til at koste omkring 200.000 kroner bare i salgsomkostningerne, når huset skal sælges. Og så koster et større hus end dit nuværende jo højest sandsynligt også mere, så dette vil også være en udgift.

Ved at bygge noget til det allerede eksisterende hus, øger du husets salgspris, da huset får flere kvadratmeter. Det kan derfor være, at det faktisk er en investering, da du muligvis kan sælge huset for en del mere, end da du selv købte det.

Få professionel hjælp til at bygge

At lave en tilbygning til huset er et stort projekt, da der både skal bygges facade, tag og rum, og så skal der eventuelt installeres ting til køkkenet og badeværelse. Det kan derfor være godt at hyre både murer, maler, tømrer, arkitekt, VVS-installatør og anden arbejdskræft, der måske ville være brug for. Og hvad en du bor i Århus, Silkeborg eller et helt andet sted, kan du altid finde professionel hjælp til byggeprojektet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *