Søg på La Vida Verde
|
Her er du:  Forsiden Naturlig helse De gyldne solregler
 De gyldne solregler
Vi har godt nyt til dig, som er træt af, at skulle bruge hele sommerhalvåret i skyggen iført bleg hud, for meget tøj og et tykt lag solcreme. Og til dig som er træt af at høre på alle de solforskrækkede eksperter, som åbenbart synes, at solen er noget af det mest unaturlige i verden. Hvis du følger de gyldne solregler, som vi har sat sammen til dig herunder, så vil du kunne nyde alle de sundhedsmæssige fordele, som solen kan give dig, uden at du skal bekymre dig om alskens ulykker og sygdomme. Målet med disse solregler er ikke at få en flot farve, men du kan roligt regne med, at du rent faktisk får en flot farve som en lækker sidegevinst, når du følger de gyldne solregler!
Solbad tit, men lidt
Hvis du bor i Skandinavien, UK eller et andet sted med lignende vejrforhold, skal du endelig tage sol så tit som overhovedet muligt. Dog højst én gang pr. dag. Mennesker i disse lande får generelt alt for lidt sol, hvilket giver D-vitaminmangel, som menes at hænge sammen med blandt andet vinterdepressioner, knogleskørhed, sclerose og flere forskellige kræftformer.
Hvis du oprindeligt har hvid hud, har du brug for op til ca. 30 minutter i alt pr. gang. Hvis du oprindelig har en gylden hud, har du brug for op til ca. 60 minutter i alt pr. gang. Og hvis du oprindelig har helt mørk hud, har du brug for op til ca. 1½ time i alt pr. gang. Husk at starte langsomt op når du begynder at solbade. Vigtig note: du skal ikke tage mere sol, end der er anbefalet for din oprindelige hudfarve, selvom du får mørkere hud af solbadningen!
  
Paris Hilton, Eva Longoria Parker og Oprah Winfrey - tre skønne kvinder som har brug for henholdsvis op til ca. 30, 60 og 90 minutters sol pr. gang.
Hvis du ikke følger "tit, men lidt reglen", og i stedet solbader sjældent, men længe ad gangen, risikerer du solskader som f.eks. solrynker, pigmentpletter, solskoldning og på længere sigt hudkræft. Din hud tåler ganske enkelt ikke at være gemt væk fra solen i månedsvis, for derefter at blive gennemstegt i timevis 3 uger hver sommer - heller ikke selvom du ikke bliver solskoldet.
Solbad uden solbeskyttelse
Ja, den er god nok! For at kunne danne nok D-vitamin fra solen, skal du have mindst muligt tøj på og undgå at bruge solbeskyttelse, når du solbader. Udover de få solskinstimer vi har i blandt andet Danmark, er brugen af solbeskyttelse én af de største årsager til D-vitaminmangel. Hvis du har særligt solsensitive områder på kroppen (f.eks. en tatovering), er det naturligvis en god idé at anvende solbeskyttelse på disse områder. Det kan også være nødvendigt at anvende solbeskyttelse på hele kroppen, de første par gange du solbader efter en lang vinter. Til gengæld er det vigtigt, at du gør hvad du kan for at beskytte din hud mod yderligere sol, så snart du har fået din daglige dosis af ubeskyttet sol. Det vil sige at alle de sædvanlige anbefalinger om solcreme med mindst faktor 15, solbriller, solhat, tøj, skygge osv. er dem du skal følge.
Solbad på de rigtige tidspunkter
Hvis du endnu ikke er bekendt med det såkaldte UV index, så er det en god idé at sætte dig ind i det, før du går i gang med solbadningen. UV indexet fortæller, hvor og hvornår solens UV stråler er stærkest - og dermed hvornår solbadning er uhensigtsmæssigt. Hvis du ikke har lyst til at skulle tjekke UV indexet hver dag, kan du i stedet undgå solbadning mellem kl. 10 - 15, så er du altid på den sikre side.
Solbad ikke på rejser til udlandet
Solen er naturligvis den samme i alle lande, men det er koncentrationen af UV stråler til gengæld ikke. Jo tættere du er på ækvator, desto højere er koncentrationen af UV stråling. Det betyder, at selvom du måske er vant til f.eks. 20 minutters solbadning i Danmark uden problemer, så bliver du måske solskoldet efter 10 minutter i et land sydpå. Det sikreste er derfor at undgå solbadning, når du er i udlandet og så i øvrigt bruge solcreme med høj solfaktor, solbriller, solhat osv.
Solbad ikke i solarium
De fleste solarier har en særlig kraftig UV stråling, som kan sammenlignes med en ekstra stærk middagssol i de varme lande. Det er en dosis af UV stråling, som din hud slet ikke kan tåle i længden, og mange får da også solskoldninger og solskader af solarier. Samtidig er der tvivl om, hvorvidt solarier giver en lige så høj mængde D-vitamin som solen. Det vil altså sige, at brugen af solarier medfører en masse risici, og måske ikke har nogle særlige helbredsmæssige fordele. Vi anbefaler heller ikke, at du benytter solarium som "forbruner" inden sommerferien. Hvis du benytter ovenstående solregler, har du i øvrigt slet ikke brug for "forbruning", da du sandsynligvis allerede har en flot farve, når du når til sommeren.
Undgå solskoldning og brankning
Sørg for at du aldrig bliver solskoldet - ikke engang tæt på at blive solskoldet. De fleste undersøgelser og forskningsresultater tyder på, at det er de gentagne solskoldninger, som er skyld i langt de fleste solskader - og ikke solen som sådan. De resterende solskader skyldes som regel det, vi kalder brankning - det vil sige overdreven soldyrkning uden solskoldning, hvor man har øget solbadningen gradvist til langt over det anbefalede, indtil huden er blevet tyk, læderagtig og mange nuancer mørkere end den oprindelige hudfarve. Du kan se et eksempel på alvorlig brankning på billedet herunder:
Referencer:
- "Dark Deception: Discover the truth about the benefits of sunlight exposure" bog af dr. Joseph Mercola.
- "The Primal Blueprint, Get some sunlight every day" koncept af Mark Sisson.
- "Sunlight Robbery" rapport af medicinsk forsker Oliver Gillie.
- "Skru ned for solen" kampagne fra Kræftens Bekæmpelse.
- "UV index" fra DMI.
Udskriv denne artikel
Grøn livsstil
Naturlig mad Naturlig motion Naturlig slank Naturlig smuk Naturlig helse Naturlig bolig Dyrevelfærd Red verden
Fødevaredatabase med naturlig mad Glykæmisk Indeks Udrensningskur |
|
