La Vida Verde

Det, du ikke skal sige til de efterladte

be

Når nogen går bort, står der oftest nogle efterladte tilbage med en sorg og et savn efter den afdøde som kan virke fuldstændigt altoverskyggende og uvirkeligt. Nogle gange kommer et dødsfald som et chok for familien, vennerne og kollegerne, og andre gange har den døende selv og omgivelserne vidst længe, at det var den vej, det gik. Sjældent er dødsfald noget, der fører andet med sig end tristhed, afsavn og en følelse af at være blevet efterladt. Det er en følelse og en oplevelse, som vi alle sammen kommer til at gå i gennem mange gange i livet. Det er også noget de folk, vi har i vores hverdag kommer til at gå i gennem i deres liv. Så når kollegaen, skolekammeraten eller naboen pludselig mister én, de har kær, så putter det pludselig os i en anden ofte ubehagelig situation – hvad skal man sige til den, der har mistet? Vi er generelt bange for at italesætte døden, men ofte er tavshed omkring et dødsfald noget af det værste, man kan gøre. Derfor er det også så vigtigt, at vi ved, hvad vi skal sige (og IKKE sige) til hinanden, når nogen går bort. I et interview fortæller bedemanden Jens fra Holstebro om de ting, man skal undgå at sige til de efterladte.

Glem alt om at være positiv

En kendt reaktion på at se dem vi holder af være kede af det er, at vi prøver på at fikse deres problemer for dem og gøre dem glade igen. Men en ting man skal huske, når det kommer til dødsfald er, at der er absolut intet man kan sige, der får smerten til at gå væk. Uanset, hvor gerne man vil det, så kan man ikke løfte den vægt, der nu ligger på skuldrene af den, der har mistet. Sætninger som ”det kunne have været værre” og ”i det mindste har han eller hun fred nu” betyder ofte ingenting. Nej, det er faktisk ikke noget, der kunne have været værre. Og i det mindste kunne den afdøde lade være med at være død! Når man er i sorg tænker man hverken rationelt eller positivt. ”Tænk positivt” er ikke et gavnligt råd, når man er i sorg. I værste fald får det kun én til at have det endnu værre, fordi man nu ovenikøbet synes, man er egoistisk eller forkert, fordi man netop ikke kan tænke positivt midt i sorgen.

Folk kommer ikke over sorg

Sorg er ikke noget, man kommer over, det er noget, man lærer at leve med. Så uanset om der er gået 6 dage, 6 måneder eller 6 år siden, nogen har mistet, så kan de aldrig ”komme over” sorg. Ligesom den person, man sørger over var og er en del af ens liv, så er sorgen nu også en permanent del af ens liv. Men hvad skal man så sige? Man behøver ikke sige noget, så længe man viser, at man er der for den, der sørger. Sådan mente bedemanden fra Holstebro i hvert fald. For ham er sorg ligeså naturlig en del af livet som glæde.

Få hjælp af en bedemand fra Holstebro – Besøg ham på denne hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *