Søg på La Vida Verde
|
Her er du: Forsiden Naturlig helse Fødevarer der kan give forstoppelse
Fødevarer der kan give forstoppelse
Hvis du lider af forstoppelse, har sjælden afføring (mindre end én gang om dagen), og ofte render rundt med en hård, udspilet mave, så skal du først og fremmest kigge på din kost. Ved forstoppelse er det vigtigt, at du undersøger, om du får nok kostfibre, for det er nemlig dem der med hjælp fra dine tarmbakterier, holder gang i maven. Kostfibre finder du blandt andet i grøntsager og frugter, så disse fødevarer skal du helst spise nogle af til hvert måltid. Derudover er det vigtigt, at du spiser 5-6 gange om dagen, og sørger for at dine portioner ikke er alt for store. Tit, men lidt, du ved. Det er også vigtigt, at du drikker masser af vand. Regelmæssig motion hjælper også mod forstoppelse.
Ovenstående er nogle af de ting, du selv kan gøre for at undgå forstoppelse, men der er mere endnu. Mange ved nemlig ikke, at der er en del almindelige fødevarer, der kan give forstoppelse. Hvis du dagligt indtager én eller flere af disse fødevarer, kan du således risikere, at en hård og udspilet mave bliver din tro følgesvend - også selvom du både spiser sundt, fiberrigt, drikker vand og motionerer. Herunder kan du se en liste over de fødevarer, der kan give forstoppelse:
- Bananer
- Mejeriprodukter
- Proteinpulver
- Rødt kød (alt slags kød fra firbenede dyr som ko, gris, lam osv.)
- Raffinerede kornprodukter (hvid pasta, hvide ris, hvidt brød)
- Sukker
- Æg
Hvis du har mistanke om, at én eller flere af ovenstående fødevarer er skyld i din forstoppelse, kan du prøve at udelukke dem i en uges tid, og se om det hjælper. Hvis det gør, behøver du ikke nødvendigvis at udelukke dem for evigt. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt at skære lidt ned på indtaget.
Udskriv denne artikel

Grøn livsstil
Naturlig mad Naturlig motion Naturlig slank Naturlig smuk Naturlig helse Naturlig bolig Dyrevelfærd Red verden
Fødevaredatabase med naturlig mad Glykæmisk Indeks Udrensningskur
|
|