Søg på La Vida Verde
Tilpasset søgning

Her er du: Forsiden Naturlig bolig Genbrug asken fra din brændeovn

Genbrug asken fra din brændeovn
I løbet af vinterhalvåret bliver der produceret en hel del aske i de mange brændeovne, som står rundt omkring i de danske hjem. Det kan godt blive til rigtig mange kilo i den enkelte husstand, og det er bestemt ikke alle der ved, hvad de skal stille op med bunkerne af aske. Hvis man udelukkende bruger 100% rent træ i sin brændeovn, kan asken faktisk genbruges til mange forskellige formål. Herunder har vi lavet en liste over alt det, som du kan bruge din rene aske til. Bemærk at aske fra f.eks. afbrændte reklamer, cigaretter, mælkekartoner, malet træ, lakeret træ osv. ikke kan bruges til nedenstående formål.



Rengøring af glas og metal

Du kan dyppe et fugtigt stykke køkkenrulle eller avispapir i asken og bruge dette til at rengøre glasset på brændeovnens låge. Asken skrubber glasset rent uden at ridse. Tør efter med et rent stykke køkkenrulle eller avispapir. Dette tip kan også benyttes på beskidte vinduer indenfor og udenfor samt på glassene i drivhuset. Du kan også bruge asken på en fugtig klud til at pudse sølvtøj, messing, kobber og krystal. Tør efter med en ren klud.

Strøning på sneryddede områder
Når du har ryddet fortovet, havegangen eller indkørslen for sne, kan du strø områderne med aske. Asken opløser sne og is, og gør underlaget mindre glat. Det virker derfor mindst lige så godt som den traditionelle tøsalt, men er ikke så hård ved planter, biler og dyrepoter.

Mod skadedyr i haven og drivhuset
Asken kan drysses i en linje rundt om f.eks. grøntsagsbede, som er plaget af snegle. Sneglene kan ikke tåle asken, og vil dermed ikke nå frem til dine grøntsager. Asken forsvinder dog, når det regner. Du kan også bruge aske til at drysse udover tomatplanter, agurkeplanter, peberplanter og lignende i drivhuset, hvilket vil minimere antallet af skadedyr på planterne.

Kompost og næring til planter
Hvis du har en kompost, kan denne også være et godt sted at genbruge asken. Asken indeholder gode næringsstoffer, men der skal ikke bruges alt for meget, da PH værdien i så fald bliver alt for høj. Et tyndt lag i ny og næ mellem køkkenaffaldet og haveaffaldet er dog helt fint. Du kan også tilsætte lidt aske til vandet, når du vander dine planter. Det giver god næring til planterne.

Mod lugt i kattebakken
Du kan bruge et lille lag aske i bunden af kattebakken - under
den sædvanlige kattegrus. Asken neutraliserer en del af den lugt, der kan opstå, selvom kattebakken rengøres ofte. Dette tip kan også benyttes under strøelsen i hønsehuset.

Mod alger i akvariet
Hvis du tilsætter 1 tsk. aske pr. 1.000 liter vand i dit akvarie, vil du minimere forekomsten af alger. Den minimale mængde aske vil ikke gøre vandet grumset eller skade dine dyr, men det vil være nok til at give næring til dine akvarieplanter, så de bliver større og stærkere, og dermed vil være med til mindske forekomsten af alger.

Mod hårfarve og tusch på huden
Du kan dyppe en fugtig vatrondel i lidt aske og bruge dette til at fjerne f.eks. hårfarve i panden eller tusch på hænderne. Asken er komplet harmløs for kroppen, og virker som en blidt slibemiddel uden at skade huden.

Udskriv denne artikel





Grøn livsstil
Naturlig mad Naturlig motion Naturlig slank Naturlig smuk Naturlig helse Naturlig bolig Dyrevelfærd Red verden
Fødevaredatabase med naturlig mad Glykæmisk Indeks Udrensningskur