Søg på glykæmisk indeks
|
Gå tilbage til:
 Naturlig mad
Find en fødevare i glykæmisk indeks:
| Fødevare (100 g) |
Glykæmisk Indeks (70+) |
| Pomfritter |
95 |
| Kartoffelmos |
90 |
| Honning |
85 |
| Gulerødder (kogte) |
85 |
| Kartofler (bagte eller kogte) |
85 |
| Popcorn |
85 |
| Riskager |
82 |
| Græskar |
75 |
| Vandmelon |
72 |
| Gulerødder (rå) |
71 |
| Chokoladebar |
70 |
| Cola |
70 |
| Franskbrød (hvidt) |
70 |
| Hvide ris (kogte) |
70 |
| Småkager |
70 |
| Sukker (hvidt, raffineret) |
70 |
| Toastbrød (hvidt) |
70 |
| Nudler (kogte) |
70 |
| |
|
| Fødevare (100 g) |
Glykæmisk Indeks (56 - 69) |
| Fuldkornsbrød (hvedebrød) |
69 |
| Ananas |
65 |
| Rosiner |
65 |
| Sukkerroe |
65 |
| Cantaloupe melon |
65 |
| Rødbede |
64 |
| Tortillachips |
63 |
| Flødeis |
61 |
| Pasta / spaghetti (hvid, kogt) |
60 |
| |
|
Fødevare (100 g)
|
Glykæmisk indeks (55-)
|
| Brune ris (kogte) |
55 |
| Vilde ris (kogte) |
55 |
| Havregryn |
54 |
| Appelsinjuice (uden sukker) |
53 |
| Banan |
53 |
| Kiwi |
52 |
| Kartoffelchips |
51 |
| Ærter |
51 |
| Fuldkornspasta (kogt) |
45 |
| Appelsin |
43 |
| Grapefrugt |
43 |
| Gulerodsjuice |
43 |
| Jordbær |
40 |
| Vindruer |
40 |
| Æblejuice (uden sukker) |
40 |
| Æble |
39 |
| Tomatjuice |
38 |
| Yoghurt naturel |
38 |
| Pære |
36 |
| Rugbrød |
34 |
| Letmælk |
32 |
| Abrikos (tørrede) |
31 |
| Soyamælk |
30 |
| Kidneybønner (kogte) |
29 |
| Linser (kogte) |
29 |
| Sødmælk / Naturmælk/ Rå komælk |
27 |
| Blommer |
23 |
| Cashewnødder |
22 |
| Kirsebær |
22 |
| Agurk |
15 |
| Artiskok |
15 |
| Blomkål |
15 |
| Broccoli |
15 |
| Bønner (grønne) |
15 |
| Peanuts / jordnødder |
15 |
| Peberfrugt |
15 |
| Salat |
15 |
| Selleri |
15 |
| Soyabønner |
15 |
| Spinat |
15 |
| Squash |
15 |
| Tomat |
15 |
| Fisk |
0 |
| Hasselnødder |
0 |
| Hvidvin |
0 |
| Hørfrøolie |
0 |
| Kokosolie |
0 |
| Lammekød |
0 |
| Macadamianødder |
0 |
| Mandler |
0 |
| Oksekød |
0 |
| Olivenolie |
0 |
| Ost |
0 |
| Pecannødder |
0 |
| Skaldyr |
0 |
| Smør |
0 |
| Svinekød |
0 |
| Rødvin |
0 |
| Æg |
0 |
|
|
Hvad er et glykæmisk indeks?
Glykæmisk indeks er en oversigt, som kan fortælle dig, hvor meget en fødevare påvirker dit blodsukker:
Grøn zone i glykæmisk indeks:
Hvis en fødevare scorer 55 eller mindre på glykæmisk indeks, giver den et naturligt og stabilt blodsukkerniveau.
Gul zone i glykæmisk indeks:
Hvis en fødevare scorer mellem 56 - 69 på glykæmisk indeks, giver den et unaturligt og lidt for højt blodsukkerniveau.
Rød zone i glykæmisk indeks:
Hvis en fødevare scorer 70 og derover på glykæmisk indeks, giver den et meget unaturligt og alt for højt blodsukkerniveau.
Hvorfor bruge et glykæmisk indeks?
Et naturligt og stabilt blodsukkerniveau er én af de vigtigste nøgler til et godt helbred. Man ved i dag, at et højt blodsukkerniveau er medvirkende til (og i mange tilfælde direkte skyld i) overvægt og mange af nutidens livsstilssygdomme som f.eks. diabetes 2, hjerte-kar-sygdomme, kræft og tidlig ældning.
Sådan bruger du et glykæmisk indeks
Hvis du hovedsageligt spiser de fødevarer, som scorer 55 eller mindre på glykæmisk indeks, har du nemmere ved at holde styr på dit blodsukker og dermed nemmere ved at (for)blive sund og slank.
Det er vigtigt at bemærke at en sund fødevare (som f.eks. gulerødder) kan ligge i rød zone, ligesom at en usund fødevare (som f.eks. kartoffelchips) kan ligge i grøn zone. Glykæmisk indeks fortæller altså ikke, om en fødevare er sund eller usund, men blot hvilken belastning en fødevare giver på blodsukkeret.
Når du vil spise fødevarer fra gul eller rød zone, er det en god idé at spise dem i små mængder og desuden kombinere dem med fødevarer fra grøn zone i samme måltid. Når flere fødevarer kombineres, ændres den totale blodsukkerbelastning. Det vil sige, at du kan sænke den totale blodsukkerbelastning, når du f.eks. spiser hvidt toastbrød, hvis du kommer et godt lag smør på.
Hvorfor er et glykæmisk indeks egentlig blevet "nødvendig"?
Den oprindelige, naturlige kost (bær, frugter, grøntsager, krydderurter, nødder, kerner, kød, fisk, fjerkræ og æg) som mennesket er beregnet til at spise, indeholdt kun ganske få kulhydrater.
Vi spiste ingen sukkervarer og ingen kornprodukter. Bær og frugter var ikke så store, søde og kulhydratrige som de er i dag (det er os mennesker, der har fremavlet dem sådan), og så var der i øvrigt kun adgang til dem i perioder, alt efter hvor man boede i verden.
Her i nutiden spiser vi masser af sukkervarer, kornprodukter og store, søde bær og frugter, som kan belaste blodsukkeret. Det er en tikkende bombe under vores helbred.
|
|
