La Vida Verde

Gratis online spil fra Goodgame Studios

Det tyske spilfirma Goodgame Studios fra Hamborg er Europas hurtigst voksende spilfirma. Firmaet, der designer og udvikler en lang række online spil, blev stiftet i 2009 og er siden vokset til at have over 500 mennesker ansat. Over 154 millioner registrerede brugere verden over spiller disse sociale spil online. Denne hurtige succes og vækst har resulteret i en lang række af priser til det tyske spilfirma og deres spil. P.t. tilbyder Goodgame Studios 9 forskellige spil på 25 forskellige sprog. Udover deres egne spilsider, har Goodgame samarbejdsaftaler globalt med over 7.000 såkaldte publishing partners og med hele 20.000 partner websites.

Hamborg har faktisk udviklet sig til en af Europas spilhovedstæder. I øjeblikket findes der mere med 150 forskellige virksomheder, der beskæftiger sig med computerspil i den store tyske by med fiskemarkederne. Og disse firmaer beskæftiger mere end 4.000 ansatte. Det er en kæmpe industri og Goodgame Studios er en af kronjuvelerne i den hamborgensiske spilindustri.

Goodgame er blevet så store på deres evne til at skabe simple spil, man kan spille online direkte fra sin browser, men som alligevel aldrig bliver kedelige på grund af deres ofte taktiske og sociale aspekter. Og netop på grund af den store skare af spillere er det nu endnu mere underholdende at spille et eller flere af spillere fra Goodgame online. Der er spillere fra alle tidszoner i verden og dermed altid mange mod- og medspillere at spille imod – uanset hvornår på døgnet du får lyst til god underholdning og udfordrende spil.

Spillene fra Goodgame Studios er veldesignede med flot grafik og lækre animationer og gameplayet er altid velfungerende og sjovt. Rent teknisk har de også styr på hvad de laver og man oplever meget sjældent tekniske problemer med et spil fra Goodgame Studios. Alt i alt er det ikke svært at forstå at det tyske spilfirma er vokset med den hastighed de har.

Endnu en faktor i succesen handler om firmaets evne til at favne alle mulige målgrupper – uden at gå på kompromis med konceptet. Uanset om du er en pige på 12 år med hang til lyserød fashion, en midaldrende kvinde, der hygger sig med at passe sin bondegård eller en 32-årig spilvant mand, der begraver sig dybt i et avanceret imperium-spil, så er der et eller flere spil fra Goodgame Studios, der dækker behovet. Og alle har de samme kombination af enkel tilgang via ens browser og socialt multiplayer-spil.

SPIL FRA GOODGAME STUDIOS

Goodgame Studios har en stor portefølje af populære online spil.

Goodgame Empire

Dette er Goodgames moderskib af et spil med over 43 millioner spillere på verdensplan. Goodgame Empire er et online strategispil, hvor du skal bygge et imperium op fra bunden og ved hjælp af ressourcebygning, strategi, krig og alliancer skal erobre områder og bygge dit imperium større og mere succesfuldt.

Goodgame Gangster

Mere end 21 millioner mennesker spiller Goodgame Gangster, spillet hvor du lever livet som gangster i en storby. Tag på missioner for din godfather, dueller med andre spillere og opnå nye genstande på det sorte marked for at opbygge din spilkarakter. Du kan også starte og udvikle din egen bande eller mafiafamilie og forsøge at overtage hele byen.

Goodgame Big Farm

I Goodgame Big Farm overtager du en forfalden bondegård og skal bygge den op til en blomstrende forretning og få succes med landbruget. Det er der p.t. mere end 17 millioner spillere, der gør.

Goodgame Poker

Poker kender vi alle, men nok mest fra gambling sider. Kan du lide dette spændende kortspil, men har du ikke lyst eller mod til at spille om rigtige penge kan du spille mod Goodgame Pokers over 17 millioner spillere fra hele verden. Goodgame har tilføjet et socialt element til deres pokerspil og du kan for eksempel lave din egen unikke avatar at spille med.

Goodgame Café

Næsten 14 millioner mennesker spiller Goodgame Café, hvor det hele handler om at kunne styre tiden. Du driver din egen café, skal designe menuen, købe lækre ingredienser og får virksomheden til at vokse. Du kan ansætte dine venner, eller chatte med dem og besøge deres egne caféer. Mulighederne er mange i dette online spil.

Goodgame Fashion

Næsten 9 millioner, nok primært piger, spiller Goodgame Fashion online. I Goodgame Fashion starter du din egen modebutik. Spillet er meget socialt anlagt, og du kan møde nye venner verden over, og snakke om de seneste modetendenser. Bliv modedesigner, køb lækre stoffer og materialer og lav dine egne produkter. Det gælder desuden om at få sin butik til at vokse og blive populær.

Goodgame Disco

Goodgame Disco er lige så stort som Goodgame Fashion, men i stedet for en modebutik er det her et diskotek, du skal drive og føre til succes. Du kan vælge at være DJ og skulle vælge de perfekte numre og rytmer til at holde festen i gang eller du kan give den som bartender og mixe byens bedste drinks. Det gælder om at skabe din egen stil og tiltrække gæster og i sidste ende kendisser.

Goodgame Jump Jupiter

Goodgame Jump Jupiter er et af de mindre spil fra Goodgame Studios med ”kun” omkring en million spillere. Jump Jupiter er et såkaldt platformspil, hvor du hopper rundt i rummet og skal løse diverse opgaver i samarbejde med andre spillere og i teams mod andre hold.

Goodgame Galaxy

Endnu et lille, men sjovt spil fra Goodgame Studios, hvor du skal lede din helt egen rumstation med hvad der til hører af ressourcer og taktik.

Har du fået lyst til at kaste dig over et eller flere af de forskellige og mangeartede spil fra Goodgame Studios, så er det bare at klikke dig ind på de af spillene her på siden, der har fanget din interesse. Her kan du også læse mere om de enkelte spil, samt at tilmelde dig og spille direkte her fra siden. Husk at alle spillere er gratis og kan gennemføres uden at have kreditkortet fremme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *