Søg på La Vida Verde
|
Her er du: Forsiden Naturlig smuk Hjemmelavet sololie
Hjemmelavet sololie
Solen kan være med til at udtørre huden, men du kan give din hud den ultimative forkælelse med en god sololie. Det er rigtig nemt at lave sunde og lækre sololier, som er tilpasset din egen hud, og så er fordelen jo, at du ved hvad det er, du smører på din hud, så du undgår diverse kemikalier.
Det første du skal bruge, er naturligvis en olie, som kan danne basen for din hjemmelavede sololie. Vi anbefaler, at du bruger en økologisk, koldpresset, ekstra jomfru olivenolie, men du kan sagtens eksperimentere med andre olier også. Du kan også blande flere forskellige olier sammen.
For hver deciliter olie du bruger, tilsætter du 1-2 spsk friskpresset frugtsaft, friskpresset grøntsagssaft eller grøn te. Det får sololien til at trænge nemmere ind i huden, og tilfører samtidig ekstra næringsstoffer til sololien - og dermed din hud. Derudover kan du vælge at tilsætte et par dråber aroma olie, hvis du synes, at din sololie skal dufte ekstra godt. Alle ingredienserne røres grundigt sammen, og hældes på en ren flaske. Så nemt er det!
Du skal være opmærksom på, at disse hjemmelavede sololier ikke giver solbeskyttelse i form af solfaktor. Meningen med disse sololier er i stedet at give huden masser af fugt og nærende ingredienser, så du får en lækker, blød hud og dermed en flot, regelmæssig farve over hele kroppen. Sololien gnides grundigt ind i huden ca. en halv time før dit solbad, så den kan nå at trække ind i de dybere hudlag, og ikke blot ligger som en fedtet hinde ovenpå huden. Husk at ryste flasken før brug.
Herunder kan du se nogle forskellige opskrifter på hjemmelavet sololie:
Opskrift på Middelhavs sololie
I landene omkring middelhavet sværger de til brugen af olivenolie - ikke bare i madlavningen, men også på kroppen. En utrolig simpel opskrift på sololie fra middelhavsområdet lyder som følgende:
-
2 dl ekstra jomfru olivenolie
-
Saften fra en friskpresset citron
Ingredienserne røres sammen og hældes på en ren flaske.
Denne sololie giver huden masser af fugt, E-vitaminer og C-vitaminer.
Opskrift på Summer Glow sololie
Hvis du allerede har en flot solbrun farve, så vil lidt friskpresset gulerodssaft give ekstra glød til din hud. Til gengæld kan det ikke anbefales at bruge gulerodssaft til bleg hud, da du så kan risikere at få en orange glød, og det er der jo ikke meget "Summer Glow" over:
-
2 dl ekstra jomfru olivenolie
-
2-4 spsk friskpresset gulerodssaft (blend lidt gulerod og si saften fra)
Ingredienserne røres sammen og hældes på en ren flaske.
Denne sololie giver huden masser af fugt, E-vitaminer og A-vitaminer.
Opskrift på Anti Aging sololie
Den modne hud kan have brug for masser af fugt og ekstra stærke antioxidanter, der bekæmper tørhed og rynker. Og det er lige netop det, som denne sololie kan give:
-
2 dl ekstra jomfru olivenolie
-
2-4 spsk færdigbrygget, stærk grøn te (jo stærkere du brygger den, desto mere effektiv er den)
Ingredienserne røres sammen og hældes på en ren flaske.
Denne sololie giver masser af fugt og stærke antioxidanter (polyfenoler og EGCG).
Udskriv denne artikel

Grøn livsstil
Naturlig mad Naturlig motion Naturlig slank Naturlig smuk Naturlig helse Naturlig bolig Dyrevelfærd Red verden
Fødevaredatabase med naturlig mad Glykæmisk Indeks Udrensningskur |
|