Søg på La Vida Verde
|
Her er du: Forsiden Naturlig helse Kernesund kur mod influenza
Kernesund kur mod influenza
Kernesund Familie har gjort det igen: skabt overskrifter med en modig påstand. I denne omgang handler det om, at du ifølge Kernesund Familie kan kurere dig selv og dine kære for influenza (inkl. svineinfluenza) i løbet af et enkelt døgn - udelukkende ved hjælp af kosttilskud og naturmedicin. Kuren er offentliggjort i Kernesund Families nyhedsbrev, og omfatter blandt andet behandling med store doser c-vitamin og probiotika. Du kan se kuren her. Hvis du vil tilmeldes til Kernesund Families nyhedsbrev, kan det gøres her, hvor du i øvrigt også kan læse alle tidligere nyhedsbreve, som er blevet sendt ud.
Der er naturligvis ingen garantier for, at kuren rent faktisk virker, men hvis man sætter sig lidt ind i de alternative behandlingformer, så ved man, at det slet ikke er usandsynligt, at influenza kan kureres hurtigt med gode kosttilskud og naturmedicin. Flere og flere vælger heldigvis - ligesom Kernesund Familie - at bruge naturmedicin i stedet for konventionel medicin, når der er fysiske eller psykiske sygdomme, skader og skavanker, der skal behandles. Det er ikke bare godt for kroppen - som generelt bedre kan håndtere naturmedicin - det er også godt for miljøet, fordi konventionel medicin er med til at forurene vores vand.
Meget konventionel medicin (inkl. p-piller) bliver via vores urin og afføring skyllet ud i toilettet, hvor det enten ender som sundhedsskadelige stoffer i vores drikkevand eller i søer, vandløb eller havet, hvor det skader dyrenes frugtbarhed og vandets fine økosystem. Flere undersøgelser har vist, at der i drikkevandet kan være rester fra f.eks. anti-angst medicin, anti-depressions medicin og medicin mod hjertekarsygdomme. Nu tænker du måske, at medicinen jo burde være i kroppen på den, som har indtaget det og ikke ende i toilettet. Desværre er det sådan, at den der indtager medicinen, kun optager mellem 10-70% af det aktive lægemiddel - resten ryger i toilettet. Du kan læse meget mere om medicinrester og forurening af drikkevandet her.
Udskriv denne artikel

Grøn livsstil
Naturlig mad Naturlig motion Naturlig slank Naturlig smuk Naturlig helse Naturlig bolig Dyrevelfærd Red verden
Fødevaredatabase med naturlig mad Glykæmisk Indeks Udrensningskur
|
|