Søg på La Vida Verde
|
Her er du: Forsiden Naturlig smuk Naturlig behandling af tørre hænder
Naturlig behandling af tørre hænder
Tørre hænder er et problem, som mange døjer med, og hvis du er én af dem, så ved du alt om, hvor irriterende (og evt. smertefuldt) det kan være. Problemet med tørre hænder kan skyldes mange forskellige ting, men hyppig håndvask, fysisk arbejde med hænderne og koldt vejr er de største syndere. For mange mennesker er det ikke muligt at fjerne årsagen, og derfor er den eneste redning at pleje og fugte hænderne ekstra grundigt, så problemet med de tørre hænder enten forsvinder eller i hvert fald bliver lindret væsentligt. Der findes mange dyre metoder til behandling af tørre hænder, men du vil sandsynligvis få meget mere ud af at bruge den naturlige metode, som vi beskriver herunder:
Det skal du bruge
Økologisk rørsukker
Økologisk, ekstra jomfruolivenolie
1 rent håndklæde
1 par engangshandsker
Sådan gør du
Gå ud på badeværelset og læg alle tingene klar.
Handskerne skal ligge, så de er lige til at tage på.
Stil dig med hænderne henover vasken.
Hæld lidt rørsukker og lidt olivenolie i din ene hånd - ca. halvt af hver.
Gnid dine hænder nænsomt over det hele med rørsukker/olie blandingen.
Blandingen fungerer som en peeling, der fjerner døde hudceller.
Skyl dine hænder grundigt i lunkent vand.
Dup dine hænder tørre med et håndklæde.
Hæld lidt olivenolie i din ene hånd.
Gnid dine hænder gavmildt ind i olivenolien.
Tag engangshandskerne på.
Lad handskerne sidde på i mindst 30 minutter, og fortsæt blot dine daglige gøremål imens.
Tag handskerne af.
Dup eventuel overskydende olivenolie af i et håndklæde.
Ovenstående behandling kan foretages 1-2 gange om ugen. Hvis du har brug for yderligere pleje, skal du springe peelingen med rørsukkeret over og blot smøre dine hænder ind i olivenolie og tage engangshandskerne på. Det kan du til gengæld gøre så tit du lyster. Hvis du har ekstremt tørre hænder med sprækker og sår, kan du foretage behandlingen om aftenen og lade handskerne sidde på natten over.
Udskriv denne artikel

Grøn livsstil
Naturlig mad Naturlig motion Naturlig slank Naturlig smuk Naturlig helse Naturlig bolig Dyrevelfærd Red verden
Fødevaredatabase med naturlig mad Glykæmisk Indeks Udrensningskur |
|