Søg på naturlig bolig
Tilpasset søgning




Naturlig bolig
Genbrug asken fra din brændeovn
I løbet af vinterhalvåret bliver der produceret en hel del aske i de mange brændeovne, som står rundt omkring i de danske hjem. Det kan godt blive til rigtig mange kilo i den enkelte husstand...
Læs mere


Naturlig bolig
Tips til et bedre indeklima
Ren og frisk luft spiller en meget stor rolle for vores sundhed, men mange af os undervurderer, hvor meget den rene og friske luft faktisk betyder for os. Helbredmæssige problemer som...
Læs mere

Naturlig bolig
Nyt trægulv? Overvej et bambusgulv!
Skal der lægges nyt trægulv i din bolig, og vil du samtidig gerne tage hensyn til miljøet, så er det værd at overveje et bambusgulv. Bambusgulve er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark, men helt sikkert et trægulv...

Læs mere







Mærkningsguide til en naturlig bolig
Herunder kan du se en række mærkningsordninger, og hvad de betyder.
Kilde: Mærkningsguiden fra Forbrugerstyrelsen

Naturlig bolig med Elektronikmærket:
Elektronikmærket er et internationalt mærke, der kan ses på elektroniske produkter. Mærket viser, at man ikke må smide produktet i skraldespanden, men at det skal afleveres på en genbrugsstation. Elektriske og elektroniske produkter indeholder mange miljøbelastende stoffer, især tungmetaller.


Naturlig bolig med Elsparemærket:
Elsparemærket er et dansk miljømærke, der vurderer produkters samlede energiforbrug. Produkter med Elsparemærket, er vurderet til at være de bedste elsparekøb i deres produktkategorier. Det er Elsparefonden, der står bag Elsparemærket. Elsparefonden er en uafhængig statsinstitution med egen bestyrelse.


Naturlig bolig med Energipil-mærket:
Energimærket A-G er EUs obligatoriske energimærkningsordning, der gælder for hårde hvidevarer og elpærer. Mærket angiver på en skala fra A til G, hvor energieffektivt produktet er. A-mærkede apparater har det laveste energiforbrug inden for den enkelte gruppe. For køleskabe og frysere findes desuden A+ og A++.


Naturlig bolig med Energy Star-mærket:
Energy Star-mærket er et internationalt energisparemærke. Produkter med Energy Star-mærket sparer energi ved at 'gå i spare-funktion', eller helt slukke, hvis produktet ikke bliver brugt. Ordningen kontrolleres af EU og den amerikanske miljøstyrelse. Produkterne har lavt elforbrug, både når de bruges, og når de står standby.


Naturlig bolig med FSC-mærket:
FSC-mærket er en international mærkningsordning til træ og papir. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.


Naturlig bolig med Genbrugsmærket:
Genbrugsmærket er et dansk mærke, der viser, at produktet kan genbruges, eller at det helt eller delvist er lavet af genbrugsmateriale. Når mærket findes på et produkt, betyder det samtidig, at produktet kan indsamles til genbrug. Genbrugsmærket er ikke pantmærke.


Naturlig bolig med Indeklimamærket:
Indeklimamærket er et dansk miljømærke. Det er en frivillig mærkningsordning til byggevarer og produkter til byggeri. Indeklimamærket stiller krav til produktet i dets brugsfase, og omfatter produkternes påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet. Bag Indeklimamærket står Teknologisk Institut.


Naturlig bolig med PEFC-mærket:
PEFC-mærket er et internationalt bæredygtighedsmærke til produkter i træ og papir. Mærket garanterer, at træet kommer fra bæredygtig skovbrug, hvor der både er taget hensyn til miljø, biodiversitet og skovbrugernes socioøkonomiske forhold.


Naturlig bolig med Rainforest Alliance-mærket:
Rainforest Alliance er et amerikansk miljømærke, der viser, at der er taget miljømæssige og bæredygtige hensyn under produktionen. Foreningen bag mærket arbejder for bevaring af dyreliv og miljø i verdens regnskove og for at sikre biologiske systemer og bæredygtig udvikling.


Naturlig bolig med TCO-99:
TCO 99 er et internationalt miljømærke til bl.a. computere. Mærket viser, at produktet ikke indeholder miljøbelastende stoffer, og at der under produktionen ikke er anvendt miljøskadelige stoffer som bromerede flammehæmmere og klorholdige kemikalier. Bag mærket står den amerikanske organisation TCO Development.