La Vida Verde
Tilpasset søgning
Politik om cookies
DEL MED DINE VENNER
Pin It
NATURLIG SUNDHED
Naturlig hudpleje
Naturlig hårpleje
Naturlig motion
Naturlig slank
Naturlige skønhedstips
Naturmedicin
Personlig udvikling
Rygestop
Solbadning
Søvn
Udrensning
Udrensningskur
 

Her er du: Forside Naturlig sundhed Naturmedicin


Naturmedicin: artikler
Hvilke urter virker mod hvad?
Lav dit eget naturlige hjemmeapotek
Skal jeg tage medicin mod angst?
 
Naturmedicin: bøger
Bog: Aromaterapi
Bog: Aromaterapi for krop og sjæl
Bog: Den originale Bach blomsterterapi
Bog: Det homøpatiske alternativ
Bog: Gamle lægeurter
Bog: Homøpatiske lægemidler
Bog: Mere energi med urter
Bog: Mit naturlægemiddelkatalog
Bog: Urt!
 
 
 


Naturmedicin foto: Paul
Naturmedicin
Ordet naturmedicin bruges i folkemunde som en fællesbetegnelse for naturlige midler, der benyttes til lindring eller helbredelse af sygdomme og ubalancer i kroppen.

Egentlig er ordet naturmedicin dog misvisende, da det ikke er lovligt at antyde eller direkte sige, at et naturprodukt kan anvendes som medicin, medmindre det er godkendt som naturlægemiddel.

Naturlægemidler
Før et naturprodukt kan betragtes som et naturlægemiddel - og dermed som reel medicin - skal det først godkendes af Lægemiddelstyrelsen, hvorefter det får et MT-nummer på pakken. Det er din garanti for at naturproduktet er testet og godkendt til den sygdom/ubalance, som det er fremstillet til.

Hvis du gerne vil benytte naturmedicin, og du kun ønsker at benytte produkter, som er testede og godkendte af Lægemiddelstyrelsen, skal du altså kigge efter naturlægemidler, som har et MT-nummer på emballagen. Naturlægemidler kan typisk købes i håndkøb på apoteker og i helsekostforretninger, og der følger altid en indlægsseddel med om anvendelse, dosis, eventuelle bivirkninger osv.

Der findes i dag et væld af godkendte naturlægemidler til behandling eller lindring af blandt andet stress, uro, tristhed, søvnbesvær, smerter, fordøjelsesproblemer, forkølelse, forhøjet kolesterol, hedeture m.fl.

Andet naturmedicin
Hvis du benytter naturmedicin, som ikke er godkendt som naturlægemiddel, følger der ikke en indlægsseddel med. Grunden til dette er, at producenten ikke må nævne et ord om, hvad produktet kan anvendes til, og hvad det gør godt for, når det ikke er godkendt som reel medicin. Derfor står der kun, hvad produktet indeholder, og så må du selv finde ud af resten.

Når du bruger naturmedicin, der ikke er godkendt som naturlægemiddel, har du heller ingen garanti for, at produktet er testet tilstrækkeligt eller at produktet overhovedet virker. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at produktet ikke virker. Mange mennesker har god erfaring med at bruge naturmedicin, der ikke er godkendt som naturlægemidler.

Naturmedicin og bivirkninger
Naturmedicin har oftest færre og mildere bivirkninger end konventionel medicin, men det er vigtigt at vide, at naturmedicin kan have bivirkninger. Det kan f.eks. være, at du er allergisk overfor en bestemt lægeurt eller overfor hjælpestofferne i din naturmedicin, og så vil din krop naturligvis reagere negativt.

Det er også vigtigt at vide, at der kan opstå problemer, hvis du både tager naturmedicin og konventionel medicin, idet visse kombinationer kan forstærke eller modvirke hinanden. Derfor er det utroligt vigtigt, at du spørger din læge til råds, hvis du får konventionel medicin, og samtidig gerne vil tage naturmedicin.