|
Her er du: Forside Naturlig sundhed Solbadning Forkæl din hud efter solbadning
Forkæl din hud efter solbadning
Foto: Africa
Selvom du passer godt på din hud, og solbader efter de gyldne solregler, så kan det ikke undgås, at solens varme er med til at udtørre huden. Derfor fortjener din hud lidt ekstra forkælelse efter solbadning. Vi vil dog lige starte med at nævne, hvad du i hvert fald ikke skal gøre efter et solbad, som blot vil udtørre huden yderligere:
- tage bad i meget varmt vand
- bruge sæbe
- skrubbe huden
- barbere dig
Det din hud har brug efter et solbad, er:
-
blid afkøling
-
masser af fugt
-
tilførsel af antioxidanter.
Alt efter om du foretrækker brusebad eller karbad, så har vi to forslag til ekstra forkælelse af din hud efter et solbad:
Brusebad
Skyl dig under bruseren i let køligt vand - uden at bruge sæbe og uden at skrubbe huden. Sluk for bruseren og smør hele kroppen ind i en lækker, økologisk olie. Jomfru olivenolie er særligt velegnet som efter-sol-olie, da det indeholder mange antioxidanter, og i øvrigt er én af de olier, som trænger hurtigst og dybest ind i huden. Giv olien et par minutter til at trække ind i huden og pas nu på at du ikke glider i brusekabinen! Skyl huden grundigt efter. Tør huden af med et håndklæde efter badet - uden at skrubbe - og lad håndklædet suge evt. overskydende olie så du ikke er fedtet.
Karbad
Fyld badekarret med let køligt vand og tilsæt 2-3 spsk. økologisk olie. Som skrevet ovenfor: gerne jomfru olivenolie. Læg dig i badet i max. 20 minutter og sørg for at hele kroppen bliver badet. Undgå at få håret ned i badevandet da det i så fald vil blive fedtet. Tør huden af med et håndklæde efter badet - uden at skrubbe - og lad håndklædet suge evt. overskydende olie så du ikke er fedtet.
Udskriv denne artikel
Tilbage til...
Solbadning
Naturlig sundhed
Forside
|
|