Søg på La Vida Verde
|
Her er du: Forsiden Red verden Vegetarisme er ikke løsningen
Vegetarisme er ikke løsningen
Ifølge en del fortalere for vegetarisme kan man redde sig selv, alle dyrene og verden ved at være vegetar. Det siges, at man bliver sundere, får større respekt for levende væsner, udslipper mindre CO2 og at der vil være mere mad til rådighed til de mennesker, der sulter, når man undlader at spise animalske fødevarer. Derved har man ophøjet vegetarisme til at være en ren, spirituel og politisk korrekt livsstil. Selvom intentionerne er gode, så er der bare et problem: så simpelt hænger verden ikke sammen. Hvis vi alle blev vegetarer, ville det sandsynligvis få vidtrækkende konsekvenser for både mennesker, dyr og miljøet.
Naturens cyklus
For at kunne forstå hvorfor vegetarisme ikke er løsningen, er det nødvendigt at forstå naturens cyklus, og det hele starter med mikroorganismerne, som findes overalt omkring os.
Nede i jorden lever der milliardvis af små mikroorganismer. De tager sig af afføring, dødt plantemateriale, døde dyr og døde mennesker. De smæsker sig i alt det, vi betragter som ulækkert og råddent. Til gengæld for disse fyrstelige måltider udskiller mikroorganismerne masser af vigtige næringsstoffer i jorden. Disse næringsstoffer fungerer som føde for alskens planter. Når planter vokser i jord, hvor der er mange, gode mikroorganismer, bliver planterne sunde, stærke og fyldt med gode næringsstoffer. Det kommer så de dyr og mennesker til gode, som spiser disse planter - og i sidste ende de dyr eller mennesker til gode, som spiser de dyr, som har spist sunde planter. Når dyr eller mennesker dør, ender vi som et festmåltid for mikroorganismerne i jorden (medmindre vi bliver kremeret), og så starter det hele forfra.
Samme cyklus kan ses i havet. Her er der også mikroorganismer, planter, planteædende dyr og kødædende dyr.
Alle levende væsner udskiller CO2, hver eneste gang vi udånder, prutter, bøvser osv. Hvis vi bevæger os, udskiller vi mere CO2, end når vi sidder stille. Der bliver også udskilt CO2, når vi f.eks. bruger strøm eller afbrænder kul og olie. Planter lever af CO2 - det er planternes "ilt". De indånder det vi ikke kan bruge, og udånder det vi kan bruge. Særligt skovene er vigtige for dette CO2 regnskab. De fungerer som planetens lunger. Når vi har problemer med CO2 regnskabet, er det derfor ikke kun på grund af overforbrug og prutter fra dyrefabrikkerne. Det er mindst lige så meget på grund af, at vi har fældet en stor del af planetens skove.
Vi mennesker er i fuld gang med at ødelægge naturens cyklus. Vi starter med at dræbe mikroorganismerne i jorden med pløjning, kunstgødning, monokultur og sprøjtemidler. Det giver os planter, som ikke er særligt sunde. Dem spiser vi så selv eller giver til dyrene på dyrefabrikkerne. Herefter spiser vi dyrene eller deres mælk/æg. Vi dumper affald i havene, så vores fisk og skaldyr ophober affaldsstoffer i kødet. Træerne er blevet uvelkomne. Der kan få lov til at stå et par tynde stænger rundt omkring, men ellers er de bare i vejen. De optager plads for kornmarker, rismarker, majsmarker, græsplæner eller bare den der terrasse vi altid har ønsket os.
Befri dyrene og red verden?
Vi kan vist alle blive enige om, at dyrefabrikkerne er noget svineri - både for dyrene og miljøet. Løsningen er dog ikke at holde op med at spise dyr. Hvis vi skal have alle vores proteiner fra f.eks. korn og bælgfrugter, er vi nødt til at have masser af landbrugsjord - og det er allerede et problem for naturen. Landbrugsjord frarøver planeten for skove, men det går også udover de vilde dyr. For hver gang vi rydder et stykke natur for at lave en mark, fjerner vi bosteder og føde for tusindvis af vilde dyr. Kornspisning er derfor med til at udrydde dyr - ikke redde dem. Hvis man virkelig ville gøre en forskel, skulle man lave markerne om til naturområder - fyldt med vilde dyr og vilde planter - og så skulle vi spise dyr og planter fra disse områder. Det ville give et bedre CO2 regnskab, optimal dyrevelfærd og optimal sundhed til os selv.
I praksis er det selvfølgelig ikke noget, som man bare sådan lige kan gøre, men du kan være med til at gøre en forskel ved at få dine proteiner fra fødevarer, som ikke er produceret på en konventionel mark eller en dyrefabrik. Du kan f.eks. spise vilde dyr som krondyr, vildsvin, fasaner, vildlaks osv. Derudover kan du sætte en dyd i at få det meste af din planteføde fra de kilder, der vokser på buske og træer (bedre CO2 regnskab). Du kan også selv dyrke planteføde eller plukke planteføde i naturen.
Så er der jo hele spørgsmålet om mennesker, der sulter. Det er naturligvis et alvorligt problem, men spørgsmålet er, om det løser problemerne på lang sigt, hvis vi alle bliver vegetarer, og dyrker endnu mere korn, så vi kan brødføde alle disse mennesker? Erfaringen viser gang på gang, at når der kommer mere mad til et fattigt område, så eksploderer befolkningsvæksten, hvilket ofte fører til fortsat fattigdom, mangel på ressourcer, sult og mistrivsel. Hvis vi dyrker mere mad, kommer der blot flere mennesker, og så vil vi igen komme til at mangle mad. Det er skruen uden ende.
Løsningen må derfor være, at vi naturligvis hjælper de mennesker der er i nød, men at vi samtidig tager tiltag, som er med til at begrænse befolkningsvæksten i alle lande. Vi skal lære at begrænse os og dele vores ressourcer.
Vi er simpelthen egoistiske og dumdristige, hvis vi tror, at vi kan løse verdens problemer ved at udrydde naturen og dyrene, så vi kan dække planeten med kornmarker og overbefolkede byer.
Er kødspisning usundt?
Sidst, men ikke mindst, er der spørgsmålet om vegetarisme og sundhed. En del forskere mener, at animalske fødevarer er roden til alt ondt. De siger, at vegetarer er sundere, og lever længere end kødspisere. Der er dog også en del forskere, der mener det modsatte. Hvem skal man tro på?
Mange animalske fødevarer har fået et dårligt ry. Det skyldes især den måde, som de animalske fødevarer bliver produceret på. Når man laver undersøgelser omkring sundhed og indtagelsen af animalske fødevarer, bruger man som regel konventionel kød, fjerkræ, æg og mejeriprodukter. Det er med til at farve billedet, fordi disse fødevarer er blottet for næringsstoffer, og ofte indeholder problematiske stoffer, som kan være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
Rødt kød (kød fra alle firbenede dyr) er f.eks. én af de fødevarer, som ofte bliver kædet sammen med sygdom. Undersøgelserne beror dog på de resultater, der kommer ved indtagelsen af de kornfodrede og medicinerede svin og køer fra dyrefabrikkerne - og ikke de vilde krondyr eller vildsvin fra naturen. Selvfølgelig er rødt kød fra dyrefabrikkerne usundt. Det er en liter konventionel mælk fra en træt, stresset, kornfodret og medicineret staldko også, mens den rå mælk fra en sund, glad, fri og græsfodret ko, kan være vældig sund - hvis man da ellers kan tåle og fordøje mejeriprodukter. Sundhed handler ikke om vegetarisme vs. kødspisning. Sundhed handler om at få sit kød, fisk, fjerkræ, æg og mejeriprodukter fra nogle ordentlige kilder, så man ikke får en masse dårlige fedtstoffer, hormoner og medicinrester med i købet.
Et godt eksempel på at det handler om, at man får sine animalske fødevarer fra ordentlige kilder, er det faktum, at "de kloge" på et tidspunkt fandt ud af, at "fisk er super sunde og landbrugsdyr er faktisk en smule usunde". Vi skulle spise flere fisk og skaldyr - og færre svin og køer sagde Sundhedsstyrelsen. Fisk indeholder blandt andet flere omega 3 fedtsyrer, var begrundelsen. Ja, det gjorde de. Indtil de også blev industrialiserede, lukket inde i dambrug og fodret med korn. Herefter forsvandt de gode fedtsyrer, og så blev de lige så ernæringsmæssigt døde som alle de andre dyr, vi lukker inde og fodrer med korn. Dyr indeholder kun omega 3 fedtsyrer, når de spiser det, som de er beregnet til f.eks. alger, tang, græs eller hvad det nu kan være. Kort sagt: kødspisning er sundt, hvis du spiser dyr, der har levet naturligt og godt.
Udskriv denne artikel

Grøn livsstil
Naturlig mad Naturlig motion Naturlig slank Naturlig smuk Naturlig helse Naturlig bolig Dyrevelfærd Red verden
Fødevaredatabase med naturlig mad Glykæmisk Indeks Udrensningskur
|
|